Din slutning er alt:
Slutningen i en novelle spiller ofte en meget central rolle. Fordi historien er kort, vil læserens samlede indtryk ofte afhænge af, hvordan fortællingen slutter. Mange noveller arbejder med åbne slutninger, hvor ikke alle spørgsmål bliver besvaret. I stedet efterlades læseren med noget at tænke over. En åben slutning kan give plads til refleksion og gøre historien mere mindeværdig, fordi læseren selv må fortolke, hvad der måske sker bagefter. Det betyder dog ikke, at slutningen skal være tilfældig eller uforståelig. Den bør stadig føles naturlig i forhold til historiens tema og udvikling, så læseren oplever en form for afrunding, selvom ikke alt forklares.

Begræns tidsspændet:
Novellen er ikke skabt til at rumme meget lange tidsperioder. I modsætning til romaner, som kan følge karakterer gennem mange år eller et helt liv, fokuserer noveller ofte på et kort og afgrænset tidsrum. Det kan være en enkelt dag, en aften eller en særlig begivenhed, der ændrer noget for hovedpersonen. Ved at begrænse tidsspændet bliver historien mere intens, fordi fokus ligger på én central situation eller konflikt. Man kan godt bruge korte tilbageblik til fortiden, hvis det hjælper læseren med at forstå karaktererne bedre, men hovedhandlingen bør stadig foregå inden for et relativt kort tidsrum. Det gør fortællingen mere koncentreret og tydelig.