Del din tale op: Når du skal skrive din tale, kan det være en stor hjælp at dele den op i mindre bidder. Typisk vil en tale inddeles i en indledning, hoveddel og afslutning. Det er ikke et fast krav, hvordan talen skal inddeles. For eksempel kan en tale også starte i in media res, men det kan være en hjælp at anvende den klassiske opbygning, første gang du skriver din tale.

Narratio, Evidentia, Ornatus – hvad er det? De underlige ord er latin og er forskellige teknikker til at ”spice” din tale op. Narratio er en fortælling, altså en konkret historie i din tale – se eksempel her. Evidentia er billedsprog og handler om at virkeliggøre og forstærke budskabet, ofte ved at bruge adjektiver, fortællinger, sanser og billedsprog til at uddybe og fremhæve argumentationen. Ornatus betyder det pyntede sprog og er brugen af forskellige sproglige virkemidler. Alle tre er metoder til at gøre en tale mere spændende og levende. Begreberne er blevet brugt siden retorikken opstod i Grækenland, og det er der en grund til, for hvis man skal skrive en fængende tale, er man nødt til at tænke over, hvordan man kan anvende en eller flere af begreberne.

Splittet talemanus: En rigtig god teknik, når du skal holde din tale, er et såkaldt splittet talemanus. Det betyder, at du deler dit papir op i to dele. På den ene side skriver du din tale i stikord – det er den side, du som udgangspunkt følger, når du holder din tale. På den anden side står hele talen. Det er din back-up i nødsituationer. Når du så holder talen, gør du det ud fra den side, hvor der står stikord. Det tillader dig at kigge mere ud mod publikum og være nærværende. Hvis du så mister tråden, har du mulighed for at kigge ned på den lange tale. Et splittet talemanus er ikke et krav, men det kan være en god hjælp.

Kend dit publikum: Det er meget vigtigt at tænke over, hvilket publikum du taler til, og hvordan de kommer til at være i situationen. Dit publikum er ikke nødvendigvis det samme som dine forandringsagenter. En forandringsagent er en, som har mulighed for at gøre noget ved det problem, din tale sætter fokus på. Hvis du ønsker reel forandring, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken mulighed for at gøre noget ved problemet dem, du snakker til, har. Hvis du for eksempel holder en tale om kriminelle på et gymnasium, vil der ikke være så meget, gymnasieelever kan gøre for at bremse stigende straffe (hvis du er modstander af det). I stedet kan du opfordre til at ændre synet på kriminelle eller komme med gode råd til, hvordan man kan undgå selv at ende i den kriminelle løbebane. Det betyder ikke, at du ikke skal nævne det med straffene, da det jo også er vigtigt at dele dit budskab, men sørg for også at have fokus på dit publikum og hvad de kan gøre. På den måde bliver talen også langt mere relevant for publikum.

Forstå tvingende omstændigheder: En tvingende omstændighed er et element, der er til stede, når du skal holde din tale. En tvingende omstændighed kan både være positiv og negativ. F.eks. kan en positiv tvingende omstændighed være et publikum, der ønsker forandring og derfor er mere tilbøjelige til at være enige, eller noget så banalt som godt vejr til en udendørstale. Tvingende omstændigheder kan dog også være negative; fx kan det være meget vind, der ødelægger lyden på mikrofonen, eller et meget svært publikum. Se for eksempel talen her. Hvad er den tvingende omstændighed, og hvordan fejler talen ved ikke at tilpasse sig den tvingende omstændighed? Når du har forstået de tvingende omstændigheder omkring din tale, kan du meget bedre tilpasse den.

Ekstra råd – undgå at lave tissepositionen, når du skal holde din tale.

Dette råd kræver to personer.

En typisk fejl, når en uerfaren taler skal holde en tale, er, at du kommer til at gå i en tisseposition. Man krymper sig sammen og nærmest gemmer sig fra de mange beskuende øjne. Denne reaktion er et helt naturligt resultat af hjernens fight or flight-mekanisme. Her er det vigtigt, at du forbliver oprejst og udtrykker selvtillid, også selvom du er meget nervøs. Som eksempel på, hvad din kropsholdning betyder, skal du alliere dig med en makker. Stil jer ved siden af hinanden. Den ene af jer skal stå en smule skævt – det kan være foroverbøjet eller til siden. Makkeren tager fast rundt om håndleddet og hiver personen i armen. Det vil føre til, at personen mister balancen og vælter. Prøv nu at gøre det samme, men hvor personen står ret op. Makkeren hiver i håndleddet. Selvom makkeren hiver til, sker der ikke noget. Personen bliver stående. Byt evt. roller, så begge kan prøve det. Den lille leg er et eksempel på, hvor meget måden, man står på, betyder. Når du står ret op, får du automatisk mere ro og autoritet, når du holder din tale.