5 gode råd til at skrive et digt

Sproglige virkemidler er din ven:
Eksperimentér med de mange sproglige virkemidler, du kan bruge i et digt. Brug dem bevidst og der, hvor de giver mening. Metaforer, symboler, gentagelser og kontraster kan være med til at skabe dybde, stemning og flere lag i teksten. 

Leg med strukturen:
Digte kan have mange forskellige former. De kan være skrevet i frie strukturer som knækprosa, følge et fast rim- eller rytmemønster som for eksempel ABAB, eller tage form efter bestemte genrer som sonetter eller haiku. Prøv forskellige strukturer af, og leg med formen, indtil du finder den, der passer bedst til dit udtryk og dit tema.

De bedste danske digte

I 2016 kårede Kristeligt Dagblad sammen med litteraturprofessor Anne-Marie Mai og et panel af eksperter de 10 bedste danske digte. Du kan læse resultatet her. 

Få ord – stor betydning:
Et digt består ofte af langt færre ord end en novelle eller andre teksttyper. Derfor er det vigtigt, at hvert ord har værdi og mening. Overvej nøje de ord, der står tilbage i dit digts endelige version. Ikke alle behøver at være lige betydningsfulde, men spørg dig selv, om hvert ord bidrager til helheden. Hvis et ord ikke tilfører noget, kan det måske undværes. Der er talrige eksempler på hvordan få ord kan bevæge os. Et af de mest kendte er digtet her.  Læg mærke til hvor få ord, der skal til for at skabe en stemning.

Giv dit digt liv:
Et digt er ikke traditionel prosa – det er poesi. Derfor giver det plads til at lege med sproget og udfordre dets grænser. Prøv at finde synonymer til dine ord, arbejd med lyd og rytme, eller formulér ting på nye og overraskende måder. Netop friheden fra faste regler er en af poesiens største styrker og giver dig mulighed for at eksperimentere og finde dit eget udtryk.

Vælg et tema:
Mange digte kredser om et bestemt tema, for eksempel kærlighed, død eller ensomhed. Det kan være en fordel tidligt i skriveprocessen at overveje, hvilket tema dit digt skal undersøge. Når du har et klart fokus, bliver det lettere at skabe et sammenhængende og målrettet digt.

En sort fjerpen er placeret i en blækflaske, og dens lange, spinkle tråde breder sig ud og venter på inspiration til at skrive og bedre digt på den enkle, hvide baggrund.

Verdens korteste digt består af blot 14 ord og skildrer et øjeblik i en metrostation. Digtet, “In a Station of the Metro” af Ezra Pound, kan læses her. I den modsatte ende finder man det indiske epos “Mahabharata”, et af verdens længste digte, der med omkring 1,8 millioner ord fortæller en episk historie om guder, helte og krig. Skulle du have lyst til at give dig i kast med denne monumentale fortælling, kan “Mahabharata” læses her.

Læs også

Grøn baggrund med ordet "OrdlyO" i store, fede bogstaver, med det andet O inde i en firkant. Under det står "skrivetips" med mindre, kursiv skrift.

Skrivetips Her har vi samlet vores artikler med skrivetips, artiklerne...

Læs mere
Scroll to Top