Ferien kaldte på mig
varme, sol og pools
lige rundt om hjørnet
min hjerne
er hængt til tørre
imens de hundredvis
af små nuttede
lyserøde pingviner
boltrer sig som var de i Tivoli
de er svære at holde styr på
de opfører sig som
tre børnehaver
fyldt med børn
der bliver sat fri i et legeland
larm,
hvinen,
slåskampe
og gråd
fra flere pingviner
og midt i mængden
sidder jeg her i hoppeborgens lunefulde ageren
larmen skærer i mine sanser
synsindtrykkene overvælder mig
og jeg kan intet stille op
min krop er fastlåst
i denne grumme stilling
af skræk og opgivenhed
jeg prøver igen
jeg kæmper for at rejse mig
men balancen
imellem krop og sind
fungerer ikke så en enorm
meltdown er i gang lige her