Kapitel 1
Det hele begyndte tirsdag den 17. marts 1998 omkring klokken 06.00-06.59 om morgenen på Broholm Sygehus.
Der lå Ida og kunne høre vinden, der tog fat i regnen, så den slog mod ruderne. Det var mørkt, og kulden hang i luften. Ida ville gætte på, at temperaturen var på 4–6 grader.
Ida havde ondt.
Meget ondt.
Dog glædede hun sig til at møde det nye medlem af familie. Veerne begyndte for alvor at tage fat. Det kom i bølger. Tættere og tættere. Stærkere og stærkere. Og så begyndte det.
Ida kunne mærke smerten i hele kroppen og ønskede, at det skulle stoppe. Hun havde aldrig haft så mange smerter i en fødsel før. Hun ville ønske, det stoppede. Hun jamrede sig, og sveden var begyndt at løbe ned fra hendes pande.
Der blev helt stille et øjeblik. Pludselig blev stilheden mødt af barnegråd.
Ida blev lettet. Nu var det hele overstået, tænkte hun, mens hun lå der med sin nyfødte datter i favnen og var taknemmelig over, at hendes bror og hendes forlovede var blevet taget for spirituskørsel samtidig. Ved det tilfælde var de endt med at afsone sammen. Det gav hende nemlig muligheden for at lære sin forlovede Mads og kende, det havde ført dem til denne lykkelige omstændighed hvor de nu skulle være forælder sammen til deres datter.
“Det er en pige,” lød det fra Ida, da Mads kom ind.
“En sund og rask pige på 3000 gram. 50 centimeter i længde”
Mads stod ved siden af, lettet og glad, da han holdt sin lille pige i sine store arme. Man kunne tydeligt fornemme den stolte far, der nu stod der med sin lidt rundelige figur med et nyt og helt levende menneske i sine arme. Det normalt stive, lidt runde ansigt var lyst op i glæde. Han ville give alt for sin lille pige – det lyste ud af hans øjne.
Hans brune øjne faldt over Ida. Hun var træt og havde stadig en del smerter. Den tynde krop lå bare der i sengen, helt udkørt. Det rødbrune hår stod ud til alle sider med sine flotte krøller, og man kunne se, det var blevet fugtigt af sved efter den hårde, men hurtige fødsel.
Efter nogle timer fik de lov til at pakke sig sammen og tage lille Tanja med hjem. Turen tog omkring 25 minutter. De kørte i en gammel Opel, som Ida havde haft med ind i forholdet, da de begyndte at ses. Morgensolen begyndte at komme frem i horisonten. Den fik himlen til at få de flotteste farver. Regnen var stilnet af og havde givet plads til, at solen kunne få sine varme, stråler ud.
Bilen drejede op ad indkørslen til gården, som Mads ejede. Indenfor kunne Karl, Emil og Nanna høre, hvordan bildækkene larmede, da de kørte på gruset.
Sussi, den sandfarvede blandingshund mellem labrador og golden retriever, gøede og løb bilen i møde.
“Nu kommer de!” blev der råbt fra Nanna, da bilen kørte rundt om hjørnet i indkørslen.
Det var en gammel landejendom, Mads ejede. Han købte den i maj 1992. Gården var fra 1930 og havde stadig meget af det oprindelige udtryk, selvom han havde renoveret spisestuen og tv-stuen samt første sal, da Ida flyttede ind, så der var plads til hendes tre børn – selvom Emil boede ved sin far.
Gården havde en stor grund på hele 6 hektar. Hvis man sammenlignede det med fodboldbaner sat sammen, ville det være omkring 7–8 stykker. Så der var plads nok til, at deres datter kunne vokse op her.
Nanna var hurtigt henne ved sin mor og Mads.
“Se, her er jeres nye lillesøster,” sagde Ida.
Hun gav sin nye datter hen i armene på Nanna, som tog imod hende i sine små, tynde arme. Nanna var 9 år gammel og så stolt på sin nye søster med sine lyseblå øjne. Man kunne se, hun smilede over hele ansigtet. Hun var fuldstændig ligeglad med, at den nye lillesøster hev hende i hendes flotte gyldne, krøllede hår.
“Hvad skal hun hedde, mor?” spurgte Emil.
“Vi har ikke besluttet os endnu, skat. Har du en idé?” spurgte Ida.
“Det skal i hvert fald være på 5 bogstaver – ligesom mit – så det ikke er så nemt at gætte mit gækkebrev,” sagde Nanna.
Ida og Mads smilede over den lille bemærkning.
“Så har jeg en idé,” sagde Mads.
“Hvad siger I til Tanja?”
Han kiggede ned på sin datters lille ansigt.
Navnet Tanja, som Mads kom med, var faktisk fra en, han engang havde haft lidt med. Hun arbejdede på det lokale værkshus i Fjordholm. De havde haft lidt kørende, men det blev aldrig til noget seriøst. Men Mads havde aldrig helt lagt hende bag sig, da han syntes, hun var sød. Derfor kom han i tanke om navnet Tanja.
Derved blev den lille pige opkaldt efter en gammel flamme, og det blev derfor hendes navn. Og begyndelsen på det, som ingen vidste, skulle blive starten på et liv med kaos og mistrivsel.
fleqprlxdhprwzioelgorveksiegzg