Drømme part …
(Bosnien tur-retur … part I)
En lydløs støvregn hænger i luften. Det er aften. Endnu en.
En mørk skikkelse uden ben sidder på jorden. Gi’ lidt mønt til en ”krigshelt”, står der på skiltet. De fleste haster forbi, usikre.
Tænder en cigaret. Ansigtet skifter farve i takt med reklamerne på tvskærmene i butikken overfor.
”Tørst på livet”, proklamerer en up-datet teenager, med afrokrøller og en skov af piercinger i ansigtet.
Sænker hovedet.
Gløden svider huden.
En skæv trækning glider over ansigtet.
Tørst på livet.
I morgen, måske.
Måske.
Endnu en dag
(Bosnien tur-retur … part II)
Man vågner og tror det værste og værelset er fremmed og man gyser og det varer lidt får man tør rejse sig og man vakler ud på badeværelset og manden med de døde øjne i spejlet smiler ikke og man bander og tænder dagens første smøg og hoster og harker og det svimler for øjnene og man griner for ned skal det dagen er så vidt vides ikke anderledes end de andre og det ændrer ikke noget og man skynder sig i tøjet og haster ned på gaden og hen på hjørnet til gutterne og man hilser og den første pilsner glider ned og man griner og har det fedt og gutterne griner og bøvser og alle pifter og råber efter en langbenet sild på en lilla scooter og hun vender sig og rækker tungen ud og ingen er i tvivl om hvad hun mener og nogle falder bedende på knæ og vi andre råber vildt og tjatter til hinanden og alle drømmer og nye pilsnere åbnes og flere smøger tændes og vi har det fedt og hænger ud og kigger på hinanden og snakker om kvarteret og hvor fedt det kunne være at komme væk fra dette hul og bo ude på landet hvor pigerne hedder Belinda og Gisela og få smurt sine sko ind i mudder og svinelort og danse lanshce med naboens skeløjede datter og senere dunke hende ovre i kostalden og forsikre hende at det er bedre end soen og at det ikke er lyv og så’en gør alle da og alle brøler af grin og vi dunker hinanden i ryggen og flere smøger tændes og det mindste fnis får alle til at bryde sammen og der bliver hentet flere bajere for man bliver så forbandet tørstig af al’ den friske luft på landet og skummet står omkring os og nogle er helt blå i hovedet og vi griner som piskede og dunker hinanden i ryggen så man taber vejret og vi har det fedt og hænger ud og tiden går
… og går
… og går
Og endelig dukker Linda op og vi brøler tillykke og griber ’Jomfruen’ og slæber ham hujende og piftende over mod tøsen og skrækken lyser i hans ansigt og vi griner og ønsker ham tillykke og siger nu skal det være og gi’ dig bare tid alt er betalt og det er Linda mand for fa’en og han slapper lidt af og smiler og Linda smiler igen og stikker en tunge ind i hans øre og alle brøler tillykke og sender skyer af ølskum i vejret og Linda hiver ham ind i gyden og vi holder vagt og griner og dunker hinanden i ryggen og hold kæft hvor tog vi røven på ham og så i hans fjæs og hvad skal vi nu kalde ham og snakken går og vi har det fedt og hænger ud og tiden går og så lyder der et brøl og alle bukker hovedet og mumler amen og lidt efter dukker Linda op og spør’ om der ikke er en gentleman der har noget at skylle efter med og alle lyner ned og smiler og hun fnyser og spytter på jorden og siger drengerøve og røvslikkere og vimser væk som var hun den hellige madonna selv og vi råber efter hende og så dukker ’Jomfruen’ op og alle skal høre hvordan det var og en flaske whisky går rundt og vi ønsker tillykke og har det fedt og hænger ud og tiden går og det er fedt og flere smøger tændes og vi griner og slår hinanden i ryggen og er efterhånden godt stive og det er fedt og tiden går og alle snakker om i aften og kigger på ’Jomfruen’ og aftalen hedder klokken otte ved bowlingcenteret og det er sharp og ingen tøser for det er ’Jomfruens’ aften og det bliver fedt og flere smøger tændes og de sidste bajere glider ned og vi griner og er stive og det er fedt og måske det var en god ide at få noget fast føde i maven og vi skilles og alle glæder sig og nogle følges ad og vi griner og tjatter til hinanden og har det fedt og mørket sænker sig over kvarteret og nu er der ikke så længe til og det bliver fedt og det kan ikke gå hurtigt nok og man gider ikke gå hjem til rodet og skidtet og kigger på klokken og den er kun halv seks og der er sgu’ lang tid til og hvad skal man lave i mellemtiden og man glider ned af gaden og prøver at trække tiden ud og tænder en smøg selvom man ikke har lyst og stirrer på gløden og har svært ved at fokusere og bliver pludselig irriteret og vred og bander over sin egen tåbelighed og man tror det bliver bedre og det gør det ikk’ og pludselig er angsten der og man mærker gråden og bander og der er kun en ting at gøre og man sætter farten op og prøver at holde det på afstand og det er svært og pludselig flæber man som en kælling og man prøver at skjule det og glider ind i en port og lukker øjnene og kæmper for at få styr på sig selv og man ved at det bliver sværere for hver gang og man græder af fortvivlelse og selv om man tænker at man burde give op bliver man alle alligevel ved og man ved ikke rigtig hvorfor og man griner mens tårerne løber ned af kinderne og lidt efter lidt får man så meget styr på sig selv at man tør bevæge sig ud på gaden igen og man går som i trance og ved at man ligner lort og der er kun en ting at gøre og det skal være nu og så er man der og man trykker på knappen og der sker ikke en skid og man bander og mærker fortvivlelsen bryde frem og trykker febrilsk og hamrer en næve ind i væggen og tårerne løber ned af kinderne og man tigger og ber og pludselig mumler en stemme noget uforståeligt og først kan man ikke sige noget og så får man hakket sit navn frem og lidt efter brummer døren og man vælter ind og lidt efter står man med tre røde og en grøn pille i hånden og en formaning som man vil skide på og sluger hastigt de røde og lægger den grønne i lommen og tænder en smøg mens man rystende venter på de skal virke og det kan ikke gå hurtigt nok og man prøver at holde angsten væk og står bare helt stille og venter og tænker på i aften og man ryger og tænker på i aften og venter og tænder en ny smøg og venter og tænker på i aften og hvor bliver det fedt og så skal de feste og drikke og hænge ud og ha’ det fedt og man kan ikke vente og derfor står man her og så kan man pludselig mærke suset og man ånder tungt ud og spænder i kroppen og man lukker øjnene og alle de grimme tanker er væk for nu og man griner og nyder suset der får fingrene til at summe og gør næsen kold og man griner uhæmmet og bukker sammen og kan slet ikke stoppe og fingrene summer og næsen er kold og efterhånden får man hold på sig selv og går hjemad og næsen er kold som en snebold og fingrene er næsten følelsesløse og man prøver at tænde en smøg og må opgi’ og det suser i kroppen som om alle vinduer er åbne og det føles helt vildt og blæsten kommer i stød og får en til at vakle og man griner over vindtunnelen som farer rundt i kroppen og åbner automatisk munden for at lukke de kraftigste vindstød ud og selvom det virker fjollet tør man ikke lade vær’ og uvejret synes hele tiden at stige i styrke og man kunne egentlig godt tænke sig at vinduerne åbnede sig igen og tog lidt af presset og man opdager at de er åbne og at det ikke hjælper noget og nu kan man slet ikke lukke munden for luftpresset og det suser oppe i hovedet som sad man på vingen af en flyver og man gaber så meget man kan og en orkanagtig hylen lyder fra den udspilede hals og pludselig går det op for en at man ikke kan få vejret og man tvinger kæberne mod hinanden og prøver at bide luftstrømmen over og det er svært og man lægger alle kræfter i og det lyder som en gasflaske der lukkes da tænderne mødes og kinderne spiler ud og man tror ikke sine egne øjne og pludselig kommer overdosisen buldrende som et eksprestog og splitter hjernen i to og chokket og erkendelsen er næsten ubærlig og man griber febrilsk i lommen og prøver at gribe den grønne pille og det er umuligt med de følelsesløse fingre og man græder hysterisk og ved der ingen tid er at spilde og pludselig skærer lyden af sirener gennem blæsevejret i hovedet og man stivner i rædsel og har kun en ting i hovedet og det er pillen og på en eller anden måde får man vendt vrangen ud på lommen og pillen falder på jorden og man kigger ikke på ansigterne der står i en ring om en og lægger sig på knæ og prøver at fange pillen med tungen og det er skide svært med alt det vand der vælter ud af øjnene og man tørrer sig febrilsk med ærmet og et kort sekund er synet klart og en ufattelig lettelse fylder kroppen og man rækker tungen ud som et skide dyr ved et vandhul og så lyder der råb og løbende skridt og man ved at man misser festen i aften.
